Hvad er commissioning?
Det er et spørgsmål, som vi ofte blive spurgt om på byggeprojekter.
Det korte svar er, at det er en support-proces der tester
de tekniske installationer.
Formålet med commissioning er at sikre, at bygherrens krav til
byggeriet overholdes.
Der findes mange måder at udføre commissioning på - vi er dog
tilhænger af, at det skal være praktisk og give værdi for alle
på byggeprojektet!

Kvalitet, Dokumentation og Test
Commissioning-processen er en kvalitetsstyringsproces, som verificerer og
dokumenterer, at et byggeri lever op til bygherrens krav.
Processen
implementeres helt i starten af et byggeprojekt og forløber igennem hele
projektet og ind i byggeriets drift.
Commissioning-processen overvåger, at alle
grænseflader er håndteret, og at tekniske installationer virker korrekt, samt
optimerer samarbejdet mellem byggeriets parter.
Commissioning er bygherrens proces
Ofte kaldes Cx-processen for bygherrens proces. Det giver mening,
da det er bygherren, som betaler for commissioning processen.
Vi har dog set et skred i dette i løbet af de sidste par år, da
blandt andet flere totalentreprenører, heriblandt MT Højgaard
har etableret deres egne commissioning afdelinger, som benyttes
på byggeprojekterne.
Hvad commissioning processen indeholder er dog op til bygherren,
da det er commissioning kravene, som danner grundlaget for
processen. Bygherren skal derfor specificere de krav, som skal
verificeres i commissioning processen.
Ofte vil bygherrens Cx-krav omfatte:
- Indeklimakrav (temperaturer, fugtighed, CO2 mv.)
- Energiforbruget til de tekniske installationer
- Bæredygtighedskrav fra bl.a. DGNB og BREEAM
- Vigtige idriftsættelseskrav
Commissioning skal give værdi for rådgiveren og entreprenøren
Commissioning skal give værdi for alle på projektet - særligt
rådgiveren og entreprenøren, da de begge har ansvar og
leverander i Cx-processen.
-
Byggeriet har færre fejl og mangler ved aflevering
-
Ibrugtagnings-dokumentation ligger klar og byggeriet er sikkert
-
Alle parter har dokumentation på, at de har leveret det aftalte
-
Fejl og for skrappe krav er blevet fundet og løst allerede under design fasen
Når et projekt har implementeret commissioning, så findes
fejl og problemer i projektmaterialet meget tidligere ved de
tværfaglige driftsorienterede granskninger.
Når fejl og udfordringer findes tidligere i projektet, så er de
også nemmere at løse og håndtere.
Det er dokumenteret, at commissioning processen sikrer færre fejl
ved aflevering samt et lavere energiforbrug, når bygningen er sat
i drift.
Hvad betyder commissioning for dig?
Det er helt afhængig af din rolle projektet samt commissioning
ydelsesbeskrivelsen.
En Cx-ydelsesbeskrivelse beskriver de commissioning aktiviteter
og ydelser, som du skal deltage i. Det ses ofte på danske byggesager,
at dette dokument mangler, eller at det er alt for generelt og
overordnet.
En grundregel er, at man ikke kan nøjes blot at henvise til DS3090
eller Værdibyg - de konkrete
ydelser skal beskrives.
Vi har i CxPlanner mange skabloner og eksempler på Cx-ydelsesbeskrivelser,
som vi gerne deler med dig.
En ydelsesbeskrivelse skal indeholde:
- Angivelse af de faser, hvor Cx er indeholdt
- Specifik angivelse af de anlæg, som er indeholdt
- Antallet af test og re-test der er indeholdt
- Testomfang og antal
Commissioning-processen eller Cx-processen
Ofte bliver commissioning forkortet med Cx, fx bliver
commissioning-planen til Cx-planen.
Oprindelse med Cx kommer inspireret fra farma-industrien, som også
benytter samme "x". Betegnelsen Cx benyttes både i Danmark og
udlandet.
Det ses ofte, at commissioning bliver stavet forkert i projektmaterialet,
fx som comissioning og commisioning, derfor vælger mange også at
benytte Cx.
Du kan læse mere om Cx-processen og historien om hvordan navnet
Commissioning/Cx blev til på den
danske wikipedia side om Cx-processen.
Læs mere om hvad cx er i Danmark
Vi har nedenfor samlet en liste af vigtige links til
information omkring commissioning:

Få en praktisk commissioning proces uden ekstra dokumenter.

Book et gratis onlinemøde
Vi er specialister i den praktiske commissioning proces.
Få et gratis informationsmøde med os.
Navn
Virksomhed
Email