Request a demo
Pricing:
Pricing overview Request a demo
Core utilities:
System and Test view Checklist for Cx and QA/QC Planning and scheduling Dashboards and analytics Your Template Center AI engine for Cx teams Review and annotate files
Industries:
Construction projects Data centers Oil & Gas and Renewables Mechanical Manufacturers
Learn:
Cx newsletter Blog Commissioning 101 The book about commissioning
Support:
Help articles and information Live chat-support Contact-us
← All posts ← Alle posts

Projektweb med integreret AB18 granskning

• Skrevet af Thomas T. Jarløv
Illustration af CxPlanners projektweb og filmodul

– Projektweb, Sharepoint, Dropbox og Onedrive har to ting til fælles: 1) Online adgang til filer, 2) Overblik og styr på versioner. Og det er lige hvad du får - og mere til - med CxPlanners projektweb og granskning 👷

  1. Projektweb på byggesagen
  2. Upload af filer og start granskningen
  3. Granskning i "smart-view"
  4. Granskning i fuldskærm
  5. Video af granskning på et projekt
  6. Stikprøver og granskningsomfang
  7. Opbygning af mappestruktur - IKT A104
  8. Granskning i forskellige versioner
  9. Gransknings-rapporter

🗃️ Projektweb med filstyring på byggesagen

Vi har alle prøvet det - projektets tegninger er blevet gemt på C-drevet og Skrivebordet - og næste gang man kiggede i dem, vupti, så var de allerede udgået. Endnu værre er det, når man har brugt tid på at arbejde efter de udgåede tegninger...

Løsningen til det problem findes dog - og den har været her en rum tid: - Projektweb.
Et projektweb skal ses som en online mappestruktur, hvor der automatisk bliver holdt styr på versioner, revisioner og adgang til filer. En hjælpende hånd. Mange af os har prøvet forskellige udbyderes, heriblandt Onedrive og Dropbox - hos CxPlanner har vi bare prøvet at gøre det liiiidt smartere!

Granskning af tegninger, beskrivelser og modeller

I vores projektweb er granskningen af dokumenter en integreret funktion. Når du har adgang til vores projektweb, så har du også adgang til vores gransknings-modul.

Vores gransknings-modul er nemt at gå til, men det har også nogle kraftfulde værktøjer, hvor du kan kombinere gransknings-kommentarer med projektets opgavestyring.

Før vi kigger ind i de forskellige features, så lad os se på 3-punkts planen der skal til, før du kan granske:

De 3 steps der skal til, før du kan granske i CxPlanner
Mere skal der ikke til - for det skal være nemt!

Gransning af tegninger med 1 klik

Når du åbner vores filmodul og aktiverer granskningen, vil dokumenter automatisk åbne op i "klar til granskning", når du klikker på dem. Det er det, vi kalder "smart-view"!

Illustrationen nedenfor viser, hvordan projektweb og granskning er tæt forbundet.
⬅️ Længst til venstre har du adgang til mappestrukturen,
⬆️ I midten har du adgang til alle filerne,
➡️ og til højre åbnes "hurtig-granskningen".

Opbygningen gør, at du lynhurtigt kan skifte mellem de forskellige dokumenter du gransker i. Hver gang du klikker på en fil - plantegninger, diagram, beskrivelse - så åbner dokumentet længst til højre og du kan granske i det.

Beskrivelse og illustration af granskning og projektweb hos CxPlanner.

Dine granskningskommentarer bliver automatisk gemt og synkroniseret med serveren, så du kan frit skifte mellem de forskellige dokumenter.

Når du åbner dokumenterne, vil du også kunne de se projektdeltageres kommentarer.

Granskning i fuldskærm

Hvis du har store tegninger eller diagrammer, så kan det være nemmere at granske dem i fuldskærms-visningen fremfor i "smart-view".

Fuldskærms-visningen åbner dokumenterne op så de fylder hele din skærm, fremfor at de kan åbnes op i siden. I fuldskærms-visningen åbnes hvert dokument i en fane/tab - ligesom dem du kender fra din browser. Du kan åbne 10 forskellige dokumenter, som hver bliver åbnet i deres egen fane, så du kan navigere rundt mellem de forskellige faner.

Granskningsværktøjerne og sorteringsmulighederne er det samme i fuldskærms-visningen som i "smart-view"; forskellen er blot hvor meget det fylder på skærmen.

Illustrationen nedenfor viser hvordan dokumenterne åbnes i forskellige faner.

Granskning i fuldskærm med dokumenterne i foreskellige faner.

Ligesom i "smart-view" så husker CxPlanner dine åbne dokumenter. Det betyder, at når du skifter mellem de forskellige dokumenter, så er de allerede klar - de skal ikke loades først!

Video af granskning på et projekt

Nu skal vi til det! Start videoen nedenfor og se hvordan dokumenter kan åbnes og granskes i. Klik på videoen for at starte dem!

Video af granskning i "smart-view"

Video af granskning i fuldskærms-visning

Stikprøver og granskningsomfang

Omfanget af en granskning defineres ofte af projektets størrelse og kompleksitet - og selvfølgelig bygherrens valgte honorar til granskerne!

Når projekter kommer op i en vis størrelse, kan det ofte være svært for en 3-part at gennemgå og granske alt dokumentationen. Det kan som sagt også være en nødvendighed, at omfanget (scopet) af granskningen justeres grundet tid eller økonomi. Der findes flere forskellige metoder og principper til udvælgelse af granskningens omfang.

Flere af disse principper har jeg beskrevet i dybden i min bog "Guide til commissioning i praksis" - så her kommer et oprids af nogle metoder til hvorledes det kan gribes an. Husk på, at det er projektet (valgte installationer, bygherrens fokus, etc.) som skal sætte retningen.

  1. Alle projektbeskrivelserne for fagområder beskrevet i Cx-planen kontrolleres.
  2. 100% kontrol af alle funktionsbeskrivelser.
  3. 10% af alle specifikationer og ved fejl øges omfanget til 100%.
  4. Tegninger inddeles i et gitter, fx med felter svarende til 5x3, hvor 3 felter svarende til 20% kontrolleres.

Specielt punkt 4. benyttes ofte i USA og i commissioning processen. En af årsagerne til det er, at når en 3-part bliver købt ind til en granskning, vil budgettet allokeret til dette ofte være for lille til en 100% granskning.

Definer omfanget af granskningen med stikprøver.

Når granskningen udføres vil ofte være bygget op af fire hoved elementer:

  • Generel kvalitetskontrol
  • Koordinering og grænseflader
  • Verificeringsmulighederne af de valgte løsninger
  • Alt materialet overholder kravene

Opbygning af mappestruktur - IKT A104

Når man snakker projektweb, kan man næsten ikke undgå også snakke om IKT'en. IKT står Informations- og Kommunikationsteknologi og er begrebet, som man i byggebranchen ofte bruger omkring fildeling, -udveksling og -aflevering.

Som med så meget andet, så skal man med IKT'en også tilpasse denne projektet - omfanget skal afspejle sagen. Det, der ofte benyttes, er mappestrukturen som defineret hos MOLIO i A104 Dokumenthåndtering.

Hvis man vælger at benytte mappestrukturen fra A104, vil jeg dog på kraftigste anbefale, at man skjuler de ikke-aktuelle mapper, da der er maaange mapper i A104, som kun benyttes på et fåtal af projekter.

CxPlanner har selvfølgelig alle mappestrukturerne fra A104 klar som templates - så du kan importere dem med ét klik! Du kan selvfølgelig også lave dine egne templates, som passer til dig firma og dine projekter.

Hvis du kunne tænke at høre omkring CxPlanners projektweb, granskningsmodul og hvordan vi håndterer IKT'en, så ta' endelig fat i os!

Granskning i forskellige versioner

Et system der håndterer granskning, skal også kunne håndtere forskellige dokument-versioner. Hvis der fx er gransket i version 1, så skal disse kommentarer også være tilgængelige, når version 2 af filen bliver udgivet.

I CxPlanner kan du navgivere mellem de forskellige filversioner og kommentarerne til de tidligere versioner. Det betyder, at du kan aktivere granskningskommentarer fra en tidligere version, så du lynhurtigt kan se, om kommentarerne er oprettet i den nyeste version.

Hvis du åbner et dokument i en forældet version, eller aktiverer gamle granskningskommentarer, så vil CxPlanner gøre dig opmærksom på det (!), så du får hjælp til kun at arbejde i de nyeste filer.

Videoen nedenfor viser, hvordan du kan åbne ældre versioner og skifte mellem de forskellige granskningskommentarer.

Video af granskning i forskellige fil-versioner

Gransknings-rapporter

Styring af granskning i online systemer er smart, men nogen gange kan man have behov for at eksportere granskningsresultaterne til en PDF- eller Excel-fil.

Når du eksporterer granskningskommentarer i CxPlanner, inkluderes der et screenshot dokumentet og granskningskommentaren. Det gør, at det er nemt at overskue granskningen selvom den ikke håndteres og følges op online.

Du kan også vælge at downloade/printe dokumentet med dine markeringer - altså PDF-filen med streger og skyer. Det er i den fil nemt at se forskel på åbne og afsluttede kommentarer - åbne vil være røde, mens afsluttede vil være grønne = trafiklys-modellen.


Prøv CxPlanner gratis - og tag gerne fat i os på support@cxplanner.com, hvis du kunne tænke dig en fremvisning.

Skrevet af Thomas T. Jarløv

Cx-community

Become part of our Cx-community and get info and learning material about the commissioning process.